tirsdag den 18. september 2012

Barbapapa kage

Barbapapa og Barbamama

Jeg har altid synes at Barbapapa'erne er meget søde.
Så jeg tænkte om ikke jeg skulle prøve kræfter med Barbapapa  og Barbamama  som kager....

En god skærekage bages i bradepande og skæres til.
Find et billede på nettet og forstør det op i passende størrelse.
Skær til, smør op og beklæd, i mit tilfælde 2 kager, med fondant.
Jeg har endnu ikke fundet sort fondant, der smager godt, så babamama er beklædt i chokolade fondant og herefter airbrushed med spiselig sort farve.


og det færdige resultat..... Med alle detaljer....

onsdag den 5. september 2012

SFO - kage

SFO - kage

Min store piges (6år) SFO holder sommerfest.
Dette er jo en god anledning til endnu en kage.
Men i år er det ikke mig, der skal pynte kagen.
Nej, det vil hun selv.
Så valget faldt på en kanelkage. 
Pynten, skulle prinsessen også selv lave og temaet blev til "sommerfugle."

Desværre gik det lidt hurtigt og vi glemte de fine fondant sommerfugle, vi lavede for et par dage siden.
Men sådan kom den til at se ud:
Mor, hun er stolt af sin store pige!


Vi bagte en kanel kage, den er altid et hit hos alle.
Jeg havde skåret en skabelon i papir, med min Cricut Cake maskine.


Da jeg synes, at kagen var lidt tynd, lavede jeg en cakepop masse (romkugle masse) og lagde rundt i kanterne.


Herefter skulle kagen smøres op med en kakao-kanelsmør creme.




Så på køl et par timer, hente min kære datter og så skulle hun i gang med at pynte.
Resultatet blev denne meget farverige og flot pyntet sommerfugl.



Hun havde i dagens anledning også fået en sommerfugle tatovering.

Pavestolt var hun da en af drengene siger; Wauw, det er den flotteste kage - den bliver spist hurtigt.

...og det gjorde den også :)

tirsdag den 4. september 2012

SPYRO - Skylander cake

Spyro - Skylander kage


Min Nevø ønskede sig en Skylander kage....
Jeg er ikke til drenge kager, de kræver de del research, da jeg ikke kender til alle de forskellige figurer i drenge-verdenen.
Men slap vist meget godt fra det...

Jeg bagte 2 kager, som jeg fyldte med en blåbær/jordbær mousse. 
Herefter blev de placeret oven på hinanden.


Jeg fik ikke taget så mange billeder denne gang, så I må nøjes med de få jeg har taget.

Opskriften på bundene er som følger:

Luftige bunde :

250 gram Smør eller margarine
700 gram Sukker
1 l Kærnemælk
800 gram Hvedemel
2 tsk. Natron

Smeltet smør eller margarine røres med sukkeret
Derefter hældes kærnemælken i lidt efter lidt.
Hvedemel og natron sigtes derefter i lidt ad gangen under omrøring.
Hældes i spingforme i forskellig størrelser og bages ved 200 grader C i alm. ovn. og ved 185 grader C i varmluftsovn i ca. 30 minutter.
Kagerne afkøles og flækkes med en brødkniv eller fiskesnøre.

Herefter fyldes kagerne med moussen og smøres op med PSC (PalminSmørCreme)og dækkes med fondant.


Da jeg jo ikke har drengebørn, kender jeg ikke så godt Skylanders, som målrettet drenge universet.
Så måtte jeg først igang med google billeder og surfe de forskellige figurer igennem.
Til sidst valgte jeg at lave Spyro, da den vist nok er en af hovedfigurerne.




En meget glad dreng på sin fødselsdag!!!
Dejligt at glæde andre, specielt børn.





søndag den 2. september 2012

Pillow cookies med Brownie

Pillow cookies med Brownie


Kan du lide store cookies og Brownies så er denne opskrift, lige dig.

Start med at bage en Brownie eller snyd og køb en.
Det kan jo være, at der er en lille rest tilbage, fra den Brownie du bagte for et par dage siden.

Opskriften:

225g smør
300g brun farin
3 æg
280 gram mel
2 tsk bagepulver
1/2 tsk fint salt
1/2 tsk tvekulsurt natron
 200 -300 gram chokolade knapper

Det er vigtigt når man anvender tvekulsurt natron, at man ikke bruger mere end hvad der står i opskriften. Ellers kan bagværket få en bismag af soda.

Grunden til dette er:
Tvekulsurt natron hedder kemisk set natriumhydrogencarbonat (NaHCO3)
Under bagning dannes der soda (NaCO3) vand (H2O) og kuldioxid (CO2).(får bagværket til at hæve)
Reaktionen der foregår under bagning:
2 NaHCO3 -> Na2CO3 + H2O + CO2

Nå ja, jeg havde ikke så mange chokolade knapper.
Så cookien skulle have set sådan ud. Men jeg havde ikke flere chokoladeknapper :(
Mine cookies smagte alligevel skønt, trods manglende chokolade knapper.


Nå ja, men fremgangsmåden:
Et lille stykke brownie lægges på en stor klat småkagedej og samles omkring brownien.



Lægges på bagepladen og bages i 15-18 min ved 180 grader


Resultatet




En opskrift værd at prøve, uhh de smager godt.

Pillow cookies kan også fyldes med andre ting, prøv f.eks. Oreos mums!

onsdag den 29. august 2012

Mere Cricut cake

Cricut cake maskinen


Jeg er blevet særligt glad for min Cricut cake maskine.
Jeg får lavet kort, border i fondant, pynt og nu fine cupcake wrappers.

Se bare her:
Dette var min første kage, pyntet med cricut.
og så lige et par papir kort:






Og cupcake wrappers 

Og lidt toppers, godt nok i papir, men fine er de.

og så i fondant...

Jeg bruger også Cricut til at skrive navn på min datters skolebøger, eller det vil sige hun bruger maskinen, mens jeg hjælper, med at finde de rigtige motiver på displayet.

Nå, ja også lige et par æsker skåret i fotopapir, og airbrushed med spiselige farver og forseglet med hårspray.

Godt køb for en kreativ pige som mig!

Jeg glæder mig til min datter på 6 år skal lave en kage til SFO-sommerfesten, det kan jo være at jeg må hjælpe en lille smule ;)







mandag den 25. juni 2012

Garfield kage

  

Garfield kage


En Garfield kage til min datters 0. klasses sommerfest.

Kanelkage - dejlig børnevenlig og smager dejligt.

Først skal kagen jo bages....og opskriften den kommer her:

Ovnen tændes og indstilles til 200 grader varmluft

Kagen passer til en STOR bradepande... eller man kan tage lidt fra og bage i en rund form.
Det skulle jeg nok have gjort, den blev efter den var bagt ca. 7cm høj.

Kanel kage

250 gram margarine
700 gram sukker
1liter kærnemælk
800 gram hvedemel
4 tsk. natron
8 tsk. kanel

Smelt margarinen i mikroovnen  ca. 1-2 min (alternativt i en gryde)
Den smeltet margarine blandes med sukkeret med håndmikser eller i køkkenmaskinen.
Kærnemælken tilsættes og hastigheden sættes ned.
Mel og kanel tilsættes lidt af gangen for at undgå klumper.
Natron tilsættes tilsidst og blandes godt i dejen.
Nu hældes dejen i bradepande eller som jeg i en smurt siliconeform, der passer til en bradepande.

Ifølge opskriften skal kagen nu bages ved 200 grader i ca. 30 min.

Men... ovne er forskellige og jeg valgte også at bruge en form, så føl dig frem.
Hvis man trykker let på toppen af kagen (i midten) og kagen giver efter - så er kagen færdig.

Min kage blev bagt i 45 minutter, men ovnen var vist ikke helt varm ;)

Smørcreme med kanel

200 gram smør
500 gram flormelis
2 tsk. vanillesukker
3 spsk. stærk kaffe (eller vand) kaffen fremhæver kakao smagen
2 spsk. kakao
1 spsk. kanel

Smørret smeltes let/blødgøres i mikroovnen og alle de resterende ingredienser tilsættes 
og piskes i ca. 10 min. til man opnår en luftig creme.

Bradepande kagen deles i 2 lige store dele - de lægges oven på hinanden, sammenlagt med smørcreme. Herefter formes kagen med en brødkniv til 2 halvkugler. Eventuelle hårde kanter skal skæres af.


Garfield kagen kan bages i 2 skåle, så man undgår udskæring- men så er der ingen kage rester...

De 2 halvkugler smøres op med smørcremen og stilles på køl, herved får kagerne en hård overflade, der er nem at arbejde med - ikke mindst overtrække med fondant.
 Kageresterne (minus de hårde kanter) blandes med lidt creme - til den ønskede konsistens - modellerbar, - men ikke for blød.
2 forpoter og en hale modelleres af denne masse og lægges på køl.


Fondant farves orange. 
Når kagen er afkølet kan man overtrække den med fondant, først de to halvkugler.
Den ene halvkugle, behøver ikke at blive dækket helt, da Garfield skal have tæppe på.
Så forpoterne og halen.
Det to runde halvkugler placeres på fadet/kagepap og lemmer og hale placeres tæt til kroppen.

Jeg havde i dagens anledning lige været i den nærtliggende Silvan og finde en plade rest og en liste.
Kagen blev lavet på kagepap og bare lagt i den hjemmelavet kasse. Da listen så meget ny ud, valgte jeg at male den, med en blanding af stærk kaffe og kakao.
Garfields tæppe


Det var lidt af en udfordring, at få fondanten til at folde/krølle så det lignede et tæppe.
Først lagde jeg et stykke fondant på.
Herefter så det alt for pænt og glat ud, så jeg valgte at lægge et ekstra stykke på, foldet ind i begge sider, så det så ud som om, det hang sammen med det første stykke. Fondant stykke nummer 2 er markeret med pink.

Garfields ansigt
 En hvid klump fondant modelleres til en oval ca. 10cm x 6cm afrundes godt i kanterne (bløde kanter)
Denne oval skæres over på tværs og voila Garfields store øjne ligger på bordet.
Disse to ovaler presses godt sammen, så midterlinjen bliver helt lige og der ikke er luft/hul/hud mellem øjnene. Små pupiller i sort sættes på øjnene tilsidst.
Munden er to trillede pølser, i en lysere tone end resten af kroppen. Lige lange pølser -  tynde ind mod midten/næsen og en lille klump i den anden ende.
Munden monteres direkte under øjnene evt. med tyloselim, jeg brugte vand.
Mundvigene skal næsten helt op til ørerne og formes med fondant værktøj.
Prikker i mundvigene indikerer Garfields manglende knurhår.
Munden afsluttes med en lille lyserød næse.

Ørene 

 Det skulle gå lidt hurtigt, så ørene blev lavet i ren fondant. De skal sættes så tæt på øjnene som muligt.

Herefter skal Garfield males - med pastafarve blandet med vodka.



Resultatet: En lækker kanelkage Garfield

Og tunge maver....