tirsdag den 18. september 2012

Barbapapa kage

Barbapapa og Barbamama

Jeg har altid synes at Barbapapa'erne er meget søde.
Så jeg tænkte om ikke jeg skulle prøve kræfter med Barbapapa  og Barbamama  som kager....

En god skærekage bages i bradepande og skæres til.
Find et billede på nettet og forstør det op i passende størrelse.
Skær til, smør op og beklæd, i mit tilfælde 2 kager, med fondant.
Jeg har endnu ikke fundet sort fondant, der smager godt, så babamama er beklædt i chokolade fondant og herefter airbrushed med spiselig sort farve.


og det færdige resultat..... Med alle detaljer....

onsdag den 5. september 2012

SFO - kage

SFO - kage

Min store piges (6år) SFO holder sommerfest.
Dette er jo en god anledning til endnu en kage.
Men i år er det ikke mig, der skal pynte kagen.
Nej, det vil hun selv.
Så valget faldt på en kanelkage. 
Pynten, skulle prinsessen også selv lave og temaet blev til "sommerfugle."

Desværre gik det lidt hurtigt og vi glemte de fine fondant sommerfugle, vi lavede for et par dage siden.
Men sådan kom den til at se ud:
Mor, hun er stolt af sin store pige!


Vi bagte en kanel kage, den er altid et hit hos alle.
Jeg havde skåret en skabelon i papir, med min Cricut Cake maskine.


Da jeg synes, at kagen var lidt tynd, lavede jeg en cakepop masse (romkugle masse) og lagde rundt i kanterne.


Herefter skulle kagen smøres op med en kakao-kanelsmør creme.




Så på køl et par timer, hente min kære datter og så skulle hun i gang med at pynte.
Resultatet blev denne meget farverige og flot pyntet sommerfugl.



Hun havde i dagens anledning også fået en sommerfugle tatovering.

Pavestolt var hun da en af drengene siger; Wauw, det er den flotteste kage - den bliver spist hurtigt.

...og det gjorde den også :)

tirsdag den 4. september 2012

SPYRO - Skylander cake

Spyro - Skylander kage


Min Nevø ønskede sig en Skylander kage....
Jeg er ikke til drenge kager, de kræver de del research, da jeg ikke kender til alle de forskellige figurer i drenge-verdenen.
Men slap vist meget godt fra det...

Jeg bagte 2 kager, som jeg fyldte med en blåbær/jordbær mousse. 
Herefter blev de placeret oven på hinanden.


Jeg fik ikke taget så mange billeder denne gang, så I må nøjes med de få jeg har taget.

Opskriften på bundene er som følger:

Luftige bunde :

250 gram Smør eller margarine
700 gram Sukker
1 l Kærnemælk
800 gram Hvedemel
2 tsk. Natron

Smeltet smør eller margarine røres med sukkeret
Derefter hældes kærnemælken i lidt efter lidt.
Hvedemel og natron sigtes derefter i lidt ad gangen under omrøring.
Hældes i spingforme i forskellig størrelser og bages ved 200 grader C i alm. ovn. og ved 185 grader C i varmluftsovn i ca. 30 minutter.
Kagerne afkøles og flækkes med en brødkniv eller fiskesnøre.

Herefter fyldes kagerne med moussen og smøres op med PSC (PalminSmørCreme)og dækkes med fondant.


Da jeg jo ikke har drengebørn, kender jeg ikke så godt Skylanders, som målrettet drenge universet.
Så måtte jeg først igang med google billeder og surfe de forskellige figurer igennem.
Til sidst valgte jeg at lave Spyro, da den vist nok er en af hovedfigurerne.




En meget glad dreng på sin fødselsdag!!!
Dejligt at glæde andre, specielt børn.





søndag den 2. september 2012

Pillow cookies med Brownie

Pillow cookies med Brownie


Kan du lide store cookies og Brownies så er denne opskrift, lige dig.

Start med at bage en Brownie eller snyd og køb en.
Det kan jo være, at der er en lille rest tilbage, fra den Brownie du bagte for et par dage siden.

Opskriften:

225g smør
300g brun farin
3 æg
280 gram mel
2 tsk bagepulver
1/2 tsk fint salt
1/2 tsk tvekulsurt natron
 200 -300 gram chokolade knapper

Det er vigtigt når man anvender tvekulsurt natron, at man ikke bruger mere end hvad der står i opskriften. Ellers kan bagværket få en bismag af soda.

Grunden til dette er:
Tvekulsurt natron hedder kemisk set natriumhydrogencarbonat (NaHCO3)
Under bagning dannes der soda (NaCO3) vand (H2O) og kuldioxid (CO2).(får bagværket til at hæve)
Reaktionen der foregår under bagning:
2 NaHCO3 -> Na2CO3 + H2O + CO2

Nå ja, jeg havde ikke så mange chokolade knapper.
Så cookien skulle have set sådan ud. Men jeg havde ikke flere chokoladeknapper :(
Mine cookies smagte alligevel skønt, trods manglende chokolade knapper.


Nå ja, men fremgangsmåden:
Et lille stykke brownie lægges på en stor klat småkagedej og samles omkring brownien.



Lægges på bagepladen og bages i 15-18 min ved 180 grader


Resultatet




En opskrift værd at prøve, uhh de smager godt.

Pillow cookies kan også fyldes med andre ting, prøv f.eks. Oreos mums!