lørdag den 19. maj 2012

Bryst kage / Boob cake

Bryst kage


Jeg har jo nogle søde naboer, de var inviteret op til lidt mad - og kage.
Manden, har aldrig lagt skjul på, at han godt kan lide de kvindelige former og så er han en taknemlig kagespiser - han er meget glad for kage!!!
Så derfor var det jo åbentlyst - at jeg skulle lave en bryst kage.

Jeg har ikke dyrt indkøbte forme, næ, en hjerteform og to ovnfaste skåle, må give sig ud for en form.


Skålene har flade bunde, men det gør ingenting. Hvis man bager i skåle, uden varmefordeler (kødpinde/flowernail) kommer en lille top. Den skærer man af og sætter på den flade bund (brystet)

Her er opskriften jeg har brugt til denne kage:

Hurtigblandet chokoladekage
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
175 gram blødt/eller let smeltet smør
115 gram sukker
4 spsk. sirup
175 gram mel
2 tsk bagepulver
2 spsk. kakaopulver
1/2 tsk.fint salt
3 æg
evt. lidt mælk

Alle ingredienserne blandes sammen.
Føles blandingen lidt tyk tilsættes lidt mælk, for en blødere konsistens.
Hæld dejen i formene og bag den i ca. 30 min. Skålene tages ud af ovnen 5 min før tid (bagetid ca.25 min).

Afkøl kagerne i skålene.

Chokocreme
7 dl flormelis
1,5 dl kakao
150 g blødt smør
2 tsk vanillesukker
ca. 1 dl mælk - mælk efter behov 

Det hele kommes i en skål og piskes til en luftig creme.
Mælken tilsættes tilsidst - jeg hælder til, jeg synes at konsistensen er perfekt.
Rester af cremen kan fryses.

Hjertebunden kan flækkes og lægges sammen med creme. Herefter smøres hjertet ind i chokoladecreme.
så lægges halvkuglerne på og også de smøres op.

Kagen skulle på dette tidspunkt, gerne se sådan ud:

Og så lidt hud på...
og brystvorter...
Så skal den lige dækkes lidt til... der er også børn tilstede...;)
Så en lilla top, med en hvid blondekant og afsluttet med en RI (royal icing) perlekant.
Så er kagen færdig!



1 kommentar:

  1. Tænker Miko blev lykkelig for at spise - brystkagen! Den er også flot lavet!

    SvarSlet

Efterlad gerne en kommentar - det gør mig glad! :)