onsdag den 25. april 2012

Silicone.......

Silicone - forme

I forbindelse at jeg skulle bestille noget sukkerpapir/fondantpapir til min printer, faldt jeg over noget fødevaresikkert silicone støbemasse.

Veiners/bladprægere er lidt små pebret - specielt hvis man gerne vil have specielle bladprægere.
Man tager en givet mængde siliconemasse og tilsætter en givet mængde hærder, blander i ca 5 min. (det er vigtigt at blande ordentligt og forsøge at undgå luftbobler i massen)

Herefter hælder massen i en form/skål eller lignende og de ønskede objekter placeres i massen. Nu skal massen tørre i 8 - 12 timer (længere tid, hvis man har været sjusket med iblandingen af hærderen - hmm!)

kan være lidt svært at se, men nederste billede er et primulablad og et jordbærblad.
Tørre, tørre, tørre .....vi spoler lidt frem...
ud af formen.... og tingene ud.


Dette var så resultatet......det var nemmere end jeg regnede med veinerne/ bladprægerne klippede jeg ud efter de blev vendt ud af formen.

Selvom det er fødevaresikker silicone, anbefaler jeg, at vaske formene grundigt inden brug.

Mere update om min giveaway - snart -jeg trækker en vinder i maj - mellem mine faste læsere.

Efterlad gerne en kommentar - det gør mig glad!

søndag den 22. april 2012

Kagerester

Kagerester - cakepops uden pind.

Efter de sidste to weekenders store kageorgier, så var der en del kagerester, der var smidt i fryseren.

Smid aldrig kage ud! - har læst et sted, at det er en dødssynd.

Nå, men kage resterne op af fryseren, i røremaskinen med resterne, på med K-spaden. Nåh, ja, så havde jeg lidt chokolademousse fra en lille kage, jeg lavede til drengene.

De skulle spille Poker og ville gerne have en kage til kaffen. Jeg var igang med Justin Bieber -kagen, men forbarmede mig og kastede lige en kage sammen af lidt kage rester/ fyldrester.
Sådan så den ud:

Tilbage til røremaskinen - den med K-spaden - lige en klat eller to chokolademousse ned i skålen. Lad maskinen røre til krummerne samler sig, til en romkugle-agtig masse.
Denne bløde fugtige masse kan enten trilles og sættes på pind -cake pops.
Men nej, det kunne være sjovt at lave små mini kager. Jeg brugte Konfekt- folie kopper til formen.


Toppen er formet i hånden, med gummihandsker, er lidt arbejdskadet af mit arbejde på mikrobiologisk afdeling.
Kagerne var til en fælles skovtur med min ældste piges skole - der kom en del - så der skulle laves lidt.


Bagefter skulle de dyppes i chokolade - lys chokolade - da der var en del børn tilstede.


Så på køl....
og dagen efter smeltede jeg 5-6 marshmallows / skumfiduser med lidt vand i mikroovnen.


Herefter dyppet i farvet sukker.
Lidt pastafarve i almindeligt sukker, i en frysepose, masseres til farven er ensartet.


Og sådan kom de til at se ud:- alle 44stk.


Efterlad gerne en kommentar - det gør mig glad :)

Give away

Hvor er det dejligt at se, at så mange besøger min blog.
Og fra så mange forskellige lande.

Ja, jeg ved hvem, det er der sidder australien og kigger med -  men U.S.A, tyrkiet, Canada, Rusland og Jamaica, det havde jeg ikke lige regnet med - med så mange hits.
Det kan jo være, at man ser nogle af mine ideer gengivet over atlanten.
Det kunne være sjovt.

Nu kan det være at man skal til at tænke i en "give away" Hmm.... Hvad skal man finde på?
...................
Jeg må vist vende tilbage, det skal være gennemtænkt og selvfølgelig til en af mine faste læsere, det er dem skal forkæles....

Justin Bieber

Konfirmationernes tid......Justin Bieber


Så starter alle konfirmationerne og de unge har gået til konfirmationsforberedelse og skal nu konfirmere/bekræfte dåben ifølge den kristne tro.
...og jeg ....skal i gang med bageriet.
En sød pige skal konfirmeres - og hendes søde forældre - har bedt mig om en lille kage - en bæver kage alias Justin Bieber kage.
.......i lilla - selvfølgelig.
Friske jordbær, mums!
Til fyldet - kun det bedste til mine kager.

Vi blev enige om at fyldet til kagen skulle være blåbær mousse (lilla) og jordbær-asti mousse.
Bundene skulle være nedefra, chokobund, fragilité, og lysbund.
Vi fik også snakket om designet af kagen og en mikrofon var et must og et billede af Bieber og Tessa - kun en lille smule manipuleret ...

Mikrofonen skulle laves i god tid, så den kunne hærde. 
Lavet af fondant tilsat CMC/tylose, så den kunne holde formen.
Pimpet op med spiselig guldspray og glitter sparkle.

Bogstaverne skulle også laves et par dage i forvejen, så de også kunne hærde og påføres lilla glimmer. Bogstaverne og tallene og hjerteborten er skåret på min Cricut cake maskine.
Bogstaverne skulle stå op i kagen - og det nemmeste var, at tage de tørre bogstaver og påføre dem en lille tandstik "limet" med Royal icing.

Billedet - Bieber og Tessa - printet på min kage printer
- skulle placeres på et lille hjerte i venstre hjørne. Lilla /neon glimmer omkring.
Jeg elsker at lave kage til piger!
Afslutningen på det lille hjerte var en lille bort, sprøjtet med Royal icing - stjernetyl - herefter dustet med magic sparkle fra sugarflair.


Herefter var det bare at samle alle delene - bogstaver, tal, mikrofon og tilsidst sprøjte - igen med Royal icing -en lille perlekant og ledningen til mikrofonen.
Og resultatet.....


Efterlad gerne en kommentar det gør mig rigtig glad :)

mandag den 16. april 2012

Cars - mcQueen

Lightning mcQueen - kage

Jeg havde påstået, at jeg sagtens kunne lave en mcQueen kage....så det blev jeg bedt om at lave :o
( min første - jeg har jo kun piger og er ikke vant til "drenge kager" )
Jeg var bekymret, om jeg kunne leve op til mine egne høje krav til kagen.


Jeg startede med at bage denne kage:

Mudcake

Ovnen tændes på 180 grader
varmluft

Ingredienser:

465 g. blødt smør
660 g. sukker
2 spsk. Vaniljesukker eller korn fra vaniljestang
6 æg
400 g. hvedemel
320 g. kakao
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
6 dl Kærnemælk

Smør, sukker og æg blandes i røremaskine og tørre ingredienser blandes først sammen, hvor man herefter mikser det skiftevis i æggeblandingen sammen med kærnemælk.

Bages i ca. en time afhængig af ovntype.

Da kagen var bagt, skar jeg den over i to halve og flækkede den.
Disse 4 lag blev lagt sammen en kaffecreme.
Jeg bagte en kage yderligere som bilen kunne stå på, samme opskrift
 - mindre creme og ingen fondant på, - men med Royal Icing som grønt græs.

 Opskrift på Royal Icing
1 bæger past. æggehvider
ca. 300 gram flormelis
Røres i køkkenmaskinen med K-spaden til massen danne bløde toppe.
Kan også røres med træske.

Græsset kan enten sprøjtes med græs-tyl - eller bearbejdes med en gaffel i opret gående bevægelser.
Jeg valgte sidst nævnte metode, for ikke at græsset blev for pænt og tøset.

Kaffecreme

9 dl. flormelis (ca. en pakke)
2,5 dl. kakao
180 g. blødt smør
1,25 dl. lun mælk
3 tsk. vanillesukker

Mælken varmes i mikroovnen og tilsættes 1-3 spsk instant kaffe.
1spsk. = børnevenlig (løfter chokolade smagen men smager ikke af kaffe)
2 spsk. voksenvenlig (de fleste der ikke kan lide kaffe, kan stadig lide smagen af cremen)
3 spsk. kaffeelsker-venlig ....

Nu er kagen smurt op og ligner en firkantet kage, så tænder man for computeren (og googler billeder af mcQueen, eventuelt Youtube (how to)) eller låner sønnikes legetøjs mcQueen.
Så er det igang med kniven, skære - skære.
Prøv at forme kagen til en bil med bløde former. Husk hullerne til hjulene, udstikkes med en passende rund udstikker, i forhold til bilen. Så smøres kagen op med den lækre kaffecreme - Man kan selvfølgelig bruge andre slags cremer - her anbefaler jeg absolut smørcremer eller lignende da det skal være en creme "der holder formen" efter køl.
Den skulle gerne se nogenlunde sådan her ud.

Så skal bilen overtrækkes med fondant i rød - selvfølgelig.
Jeg brugte to forskellige pastafarver for at ramme farven.
Christmas red og Ruby - for lige at brække farven.

 Afskåret kage rester kan altid bruges - evt, til cakepops - og i dette tilfælde til dæk.
Resterne smuldres og blandes med lidt creme, til massen får en romkugle konsistens. Gøres dette på køkkenmaskinen er det K-spaden der skal bruges.
Massen er klar, når den samler sig i skålen. Hænderne (brug evt. handsker) eller håndmikseren kan selvfølgelig også bruges.
Denne cakepop masse, trilles i hånden til en kugle, der trykkes flad.
Ca. 2- 3 cm høj - afhængig af hullet, man har udstukket til hjulene.
Tag nu en rund udstikker, der er en tand mindre, end den man tidligere har brugt på bilen og udstik hjulet i massen. 4 stk. skal bruges evt. 5 til et "reserve dæk"  :)


Placer dækket på en udrullet cirkel af sort fondant og fold fondanten op omkring cakepop massen.
Hvis man har en præger, der kan minde om dæk mønster. Kan man præge en lille strimmel fondant, og rulle det omkring dækket.

Jeg er så heldig at have en kage-printer, - så detaljerne på dækkene kunne nemt printes ud og evt. yderligere dekoreres. som f.eks. forlygterne  - de blev tegnet op og påført lidt guld og sølv glimmer.


Nu er det bare at sætte dækkene på bilen og de sidste detaljer som evt. lynet med af siden. Rust-ease bumpersticker på kølerhjelmen osv.
I dette tilfælde skulle der stå Jonathan langs siden.
Og resultatet.......

Læg gerne en kommentar - det gør mig glad :)

fredag den 6. april 2012

Æggekage

Påskebagning

Hele familien skal til påskefrokost og som en lille sjov ting, til ville jeg lave nogle påskeæg.
Men ikke chokoladeæg - næ, bagte "æggekager" i æggeskaller.
Først skal man lave hul i bunden med en skarp genstand, jeg brugte en pålægsgaffel.
Herefter rystes ægget ud i en skål, (som senere skal bruges til kagen).
Så skal skallen farves, jeg brugte pastafarver opløst i en spsk. vodka og herefter fortyndet med vand.
Jeg har læst et sted, hvis man tilsætter eddike til vandet (opløser kalken i skallen) så binder farven bedre.
Jeg havde ikke noget lagereddike, så det blev til et par skefulde hvidvinseddike til hver farve.
Da æggene var farvet, så skulle kagedejen deles og farves i forskellige farver - med hjælp fra min kære datter.
Opskriften på dejen jeg brugte til æggekagerne er:

200 gram smør (helst usaltet)
225 gram sukker
250 gram mel
1 tsk bagepulver
5æg
1 tsk vaniliesukker
2 små håndsfulde kokos
1 tsk kanel

Varm ovnen op til 175 grader (varmluft)
Alle ingredienser piskes sammen med håndmikser i ca. 3 min. og deles i skåle der herefter farves med pastafarver. Hver farve dej hældes i fryseposer, hvorpå man binder en knude. Æg placeres i muffinforme evt. med folie i bunden, så æggene står stabilt. Smør evt. æggene indvendigt med olie med en lille pensel eller lillefingeren.
Forbered en bageplade med tomme muffinsforme til den overskydende dej. Klip hul på en frysepose af gangen og tryk en lille klat dej ud i hvert æg og muffinform.
Æggene fyldes med 3/4 dej og bages ved 175 grader i 15-20 min. (afhængig af ovnen).


Så skulle æggene bages i muffinform og dette blev resultatet - med skal og uden.
Der var jo en del kagedej tilbage, så mine kollegaer fik også glæde af et par påskemuffins. Så kunne jeg samtidig lige lege med min sukker-skære maskine - min Cricut Cake.